Den Rolige Køreskole har adresse og undervisning i Ølstykke, men du behøver ikke at bo i Ølstykke for at modtage køreundervisning hos os. Vi har også elever fra Stenløse, Jyllinge, Veksø, Frederikssund, Slangerup, Gundsømagle, Roskilde og Hillerød. Jyllinge og Slangerup ligger kun 10-15 minutter fra køreskolen.
Kørsel med automatgear starter og slutter på Svalehøjvej 4b, Værebro, 3650 Ølstykke.
Hvad er fordelene ved at køre med automatgear?
Når du tager køretimer i en bil med manuelt gear, vil du, specielt i de første køretimer, opleve, at du bruger rigtig meget opmærksomhed på at skifte gear, finde koblingspunktet og frygte, at motoren vil gå ud. Hvis du tager dine køretimer i en bil med automatgear, kan du fra starten af have mere fokus på trafikken og selve kørslen. Det vil som regel medføre, at behovet for ekstra køretimer ofte bliver mindre.
Den kraftige motor og det faktum at du ikke skal skifte gear, giver skolevognen en god acceleration, og der er mindre risiko for, at du er til ulempe for den øvrige færdsel. Motoren kan ikke gå ud ved igangsætning i lyskryds og andre steder, hvor du måske frygter, at den vil gå ud.