Kørekort til automatgear

Synes du, det virker uoverskueligt at styre bilen og betjene kobling og gear på samme tid?

Bare rolig, i dag er det muligt at tage kørekort i en bil med automatgear. Og det kan du selvfølgelig gøre hos os.

Når du tager kørekort i en bil med manuelt gear, vil du, specielt i de første køretimer, opleve, at du bruger rigtig meget opmærksomhed på at skifte gear, finde koblingspunktet og frygte, at motoren vil gå ud. Hvis du tager dit kørekort i en bil med automatgear, kan du fra starten af have mere fokus på trafikken og selve kørslen.

Det vil medføre, at behovet for ekstra køretimer ofte bliver mindre.

Når du tager kørekort til automatgear, gælder kørekortet kun til kørsel med automatgear. Du får en kode 78 i dit kørekort, som indikerer dette.

Hvis du en gang i fremtiden ønsker at køre i biler med manuelt gear, skal du til en praktisk køreprøve i en skolebil med manuelt gear.

Skolebil med automatgear

Når du tager kørekort til bil med automatgear hos Den Rolige Køreskole, vil du køre i en Nissan e-NV200 elbil.

Man sidder højt i bilen og har et godt overblik over trafikken.

Elmotoren og det faktum at du ikke skal skifte gear, giver skolevognen en god acceleration, og der er mindre risiko for, at du er til ulempe for den øvrige færdsel.

Motoren kan ikke gå ud ved igangsætning i lyskryds og andre steder, hvor du måske frygter, at den vil gå ud.

Få dit kørekort

Få et kørekort til bil med automatgear hos Den Rolige Køreskole

Pris kørekort til automatgear

Vælger du vores tilbud “Alt Inklusiv”, får du frit valg mellem kørsel med manuelt gear og automatgear.

Pris for “Alt Inklusiv” ved kørsel med automatgear er: 15.000 kr.

På siden om bilkørekort finder du en detaljeret beskrivelse af, hvad tilbuddet indeholder.

Du behøver ikke at bo i Ølstykke for at tage kørekort hos Den rolige køreskole. Vi har også elever fra Stenløse, Jyllinge, Veksø, Frederikssund, Slangerup, Gundsømagle, Roskilde og Hillerød.

Jyllinge og Slangerup ligger kun 10-15 minutter fra køreskolen.

Home » Kørekort til automatgear